Migrantarbejderne
"Jens Vejmand" findes stadig i Kina, og så længe, han kan løfte en hammer, er der arbejde til ham. (Foto: GHN)
Fremmedarbejdere i eget land

Wang Kan

Wang Kan er den yngste af de medvirkende i bogen, 33 år. 

På tidspunktet for interviewet til bogen var       han i gang med at lægge sidste hånd på en ph.d.-afhandling om arbejder-
loven og arbejdsforhold.

Men han var også optaget af to græsrodsorganisationer, som han havde være med til at stifte, og den, som han arbejdede mest med, havde til formål at hjælpe kinesiske migrantarbejdere med at blive bevidste om deres rettigheder på arbejdsmarkedet.

I Kina er der op imod 200 millioner migrantarbejdere. Det er mennesker, som har forladt deres familier på landet for at rejse til byerne og finde arbejde, og de fleste lever reelt som fremmedarbejdere i eget land.

Ofte arbejder de under kummerlige forhold, men de tjener mere, end de ville kunne derhjemme, og overskuddet sender de hjem til familien, som de almindeligvis kun ser en gang om året til kinesisk nytår. 

Mange af dem bliver dog snydt. Der kan gå måneder, uden at de får løn, og når de endelig får den udbetalt, så får de sjældent det hele. En ny arbejderlov, der trådte i kraft den 1. januar 2008, skulle lægge et godt grundlag for at sætte en stopper for den praksis.

"En lokal betjent sagde til mig: 'Jeg kan ikke
forstå, hvorfor myndighederne vil overvåge
jer, men det er altså mit arbejde, og så må
jeg jo holde øje med jer'. Der er en anden,
som har hjulpet os med, hvordan vi skulle
gribe en bestemt sag an for at vinde den. De
er jo i virkeligheden meget flinke."
-- Wang Kan


Wang Kan fortæller i bogen blandt andet om, hvordan han har været med til at lave rollespil med migrantarbejderne, så de kan lære at spille deres roller rigtigt i en eventuel retssag om deres løntilgodehavender.


Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

15.12 | 21:11

She is a criminal person. And Not at all what it Looks like.

...
14.06 | 06:15

Gratulerer med de fine omtaler i JP.

...
01.06 | 16:28

Kære Gert

Tak for boger, jeg glæder mig til at læse den.

Kærlig Hilsen

Sonja Iskov

...
24.04 | 12:56

Endelig positive meldinger i bogform om ændringer i Kina. Netop hjemvendt fra 10 år i Kina og véd der er mange små gode tegn på positiv udvikling på området.

...
Du kan lide denne side