Anderledes bog om Kina og menneskerettighederne

Anmelderne har ikke holdt sig tilbage: "Fremragende", "en guldgrube", "fascinerende", "burde være pligtlæsning", "særdeles god", "læseværdig", "brugervenlig og overskuelig", "fremragende billeder", "tankevækkende" og "spændende og vedkommende". SE MERE UNDER 'ANMELDELSER' I MENUEN TIL VENSTRE.

Rost af samtlige anmeldere som en nødvendig bog.

En balancegang for alle parter
 
Anmelderne har taget virkelig godt imod 'Balancegang', som viser et mere nuanceret billede af Kina og menneskerettighederne. 

Det nuancerede billede er nødvendigt, for ellers preller vores kritik af på Kina, og Kina lytter ikke. Tværtimod. Vores vane med negativ kritik har givet Kina en vane med at straffe med økonomiske sanktioner.
 
Bogen fik en flot velkomst i medierne lige fra den første dag. En af bogens kinesiske medvirkende, Wang Kan, blev interviewet i Deadline samme aften, på DR's hjemmeside var der en fyldig omtale med billeder, og jeg var selv i både P1 Morgen og Go' Morgen P3 for at tale om menneskerettigheder i Kina set fra en ny vinkel: Den positive.

Vesten viger
I oktober blev 'Balancegang' pludselig ekstra aktuel med tildelingen af Nobels Fredspris til Liu Xiaobo. Det talte jeg om i Deadline den 8. oktober, og måneden efter skitserede jeg i en kronik i Politiken det paradoks, at netop når to årtiers vestlig kritik af menneskerettighederne i Kina er begyndt at sætte sig konkrete og positive spor, så tør Vestens regeringer pludselig ikke længere så meget som løfte et øjenbryn.
 
"Det er op til folket at presse på
for forandringer. Lederne gør
det ikke af sig selv."
-- Liu Xiaobo
 
Vesten har helt åbenlyst store problemer med balancegangen overfor et Kina, hvis magt bare vokser og vokser. Nu hvor flere og flere kinesere har fået plads til at kunne arbejde åbenlyst for bedre menneskerettigheder, skal myndighederne ellers lige præcis støttes og opmuntres til at lade dem fortsætte.

Set med nye øjne: Kinesernes
Når talen herhjemme falder på Kina og menneskerettighederne, har det som
regel været de negative vinkler, der er blevet fokuseres på, men forhåbentlig kan bogen her være med til at bløde de ofte meget fastlåste holdninger til emnet lidt op, så dialogen kan genoptages. Mediernes modtagelse af bogen tyder på, at den offentlige oponion er klar til at lytte til nye toner.
 
For selv i Kina er der plads til forbedringer, selvom de sjældent indfinder sig så hurtigt, som vi i Vesten godt kunne tænke os det. Som det vil fremgå i bogen, har de medvirkende god tålmodighed, selvom de virkelig mener, at de arbejder for at udbedre åbenlyse uretfærdigheder.

Det er vigtigt at følge
med i udviklingen i Riget
i Midten. Find din genvej

til Kina via Kinakontoret.


I bogen fortæller en halv snes af Institut for Menneskerettigheders kinesiske samarbejdspartnere om de fremskridt, der er realiseret i Kina i løbet af de seneste 30 år. Da formålet netop er at give anerkendelse for de forbedringer, som vitterligt er gjort, er det kun kineserne, som får ordet i bogen, og de får lov til at tale ud.

Kritiske kinesere
Naturligvis skal emnet vurderes fra begge sider, og de medvirkende i bogen er da heller ikke bange for at være kritiske. De fortæller også åbenhjertigt om de problemer, som står tilbage i Kina i dag, og de beretter om deres egne erfaringer med den vanskelige balancegang, som det er, når man prøver at udfordre systemet, så systemets repræsentanter vælger at lytte i stedet for at slå fra sig.
 
Men det er også os i Vesten, der skal gøre os umage for at holde balancen. Kina tager nu professionelt til genmæle, når vi i Vesten kritiserer menneske-rettighederne i landet. Det gælder derfor for os om at være præcise og faktuelle, hvis vi vil tages seriøst med vores forehavende.

"Spørgsmålet er hele tiden, hvordan
man kan organisere arbejderne, uden
at myndighederne bliver sure på dig.
Det gælder om at finde balancen."
-- Wang Kan

I løbet af ti kapitler fortæller 12 udvalgte kinesere om deres arbejde med indenfor lovens rammer at forsøge at udvide netop disse rammer. Studér menuen til venstre for en nærmere præsentation af nogle af emnerne, som
de enkelte medvirkende diskuterer i bogen.
 
En kort præsentation af mig selv: Jeg er uddannet journalist (1991) og exam. art. i østasiatiske forhold (1994) Jeg har læst kinesisk i Beijing (1994-96), og har siden i en årrække arbejdet som akkrediteret journalist i Kina (2003-09), bl.a. som radiokorrespondent for DR Nyheder (se mit CV her).
 
Alle fotos på hjemmesiden her er taget af undertegnede, og er eksempler på billeder fra den illustrerede bog. 

Bogen er i dag udsolgt fra forlaget, men jeg er endnu i besiddelse af et restlager. Det er derfor endnu muligt at skaffe eksemplarer ved direkte henvendelse til mig på mail: Kinakontoret@gmail.com.  


                                       Gert Holmgaard Nielsen

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Elsa Gade | Svar 24.04.2010 12.56

Endelig positive meldinger i bogform om ændringer i Kina. Netop hjemvendt fra 10 år i Kina og véd der er mange små gode tegn på positiv udvikling på området.

Asger Røjle Christensen | Svar 23.04.2010 11.59

Hej Gert
Tillykke med udgivelsen.
Jeg har her til morgen lagt denne her nyhed ud på dr.dk: http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2010/04/22/092407.htm
Held og lykke

Cath Mersh | Svar 15.04.2010 18.11

Hej Gert

Tillykke med bogen. Glæder mig til at læse den.

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

15.12 | 21:11

She is a criminal person. And Not at all what it Looks like.

...
14.06 | 06:15

Gratulerer med de fine omtaler i JP.

...
01.06 | 16:28

Kære Gert

Tak for boger, jeg glæder mig til at læse den.

Kærlig Hilsen

Sonja Iskov

...
24.04 | 12:56

Endelig positive meldinger i bogform om ændringer i Kina. Netop hjemvendt fra 10 år i Kina og véd der er mange små gode tegn på positiv udvikling på området.

...
Du kan lide denne side